RED BARNETS
BØRNEHAVE
”ROSENVANG” i DEN
GAMLE BY, AARHUS
Børnehaven årgang
1974 i Den Gamle
By fortæller om
børns hverdag og
daginstitutionernes
udvikling. Det er
den første
udstilling af en
børnehave i Danmark.
Opbygningen er sket
i tæt samarbejde med
Daginstitutionernes
Museumsforening,
Århus, og vi
har leveret mere end
500 genstande og
arkivalier fra
forskellige
daginstitutioner.
Mange af effekterne
her i 1974-byens
børnehave kan ses
nærmere omtalt på
foreningens
hjemmeside
www.dagmus.dk.
Den følgende tekst
er den vejledning,
som vi har
udarbejdet til DGB’s
rundvisere.
Vejledningen har tre
afsnit:
Børnehavens idé
(s. 1),
Børnehavens rum
(s. 4) og Tal og
statistik (s.
7).
BØRNEHAVENS
IDÉ
Børnene
Børnehavens
grundlæggende idé
(1) er dels at give
2-6 årige børn
rammer for fri
udfoldelse og
selvbestemmelse,
dels at inddrage dem
i forskellige faste
aktiviteter.
Børnehavernes
hverdag er en del af
børns livsverden og
har altid indeholdt
disse to handlerum.
Et handlerum, hvor
børnene bestemmer –
lege ude og inde,
tegne, lave
lerfigurer, bygge
hule m.v. –, og et
handlerum med faste
aktiviteter, der er
planlagt af voksne –
spisning, ture,
emnearbejde,
fagtesange,
toiletrutiner m.v.
Balancen mellem
disse to handlerum,
mellem fri
udfoldelse og faste
aktiviteter, er
udformet på mange
forskellige måder.
Det ses i
børnehavernes
forskellige
indretning og
dagsplan. Hvor nogle
institutioner lagde
hovedvægten på de
voksenstyrede
aktiviteter, kunne
andre prioritere de
mere børnestyrede.
Spændvidden var
stor, ofte også
mellem stuerne i den
enkelte børnehave.
Frihed som én side
af børnehavens idé
har altså sin rod
fra børnehavens
begyndelse og den
side får medvind i
hele det samfund,
der vokser frem
efter den frie
verdens sejr i anden
verdenskrig.
Børnehaverne har
betydet, at 2-6
årige børn, som
ellers blev passet
hjemme og ikke havde
så meget indbyrdes
samspil som de ældre
skolebørn, har
udviklet en
omfattende lege- og
aktivitetskultur.
Børnehaven danner
ramme om en verden
af børnekultur, som
fysisk ses i den
mangfoldighed af
materialer, møbler
og indretninger, der
er tilgængelige i de
tæt pakkede
børnehavemiljøer
(bygge huler,
dukkekrog, tumlerum,
værksted, bilbaner,
m.m.).
Arkitektur
Det er en
gennemgående
arkitektonisk idé
(2), at børnehaven
skal have både inde-
og uderum, og at der
skal være direkte
forbindelse mellem
dem; man skal ikke
gå ud af yderdøren
og så at sige
forlade børnehaven
for at komme på
legepladsen. Det kan
også siges på den
måde, at børnehavens
indre består af både
et ude- og et
inde-rum.
Børnehaverne blev
fra begyndelsen o.
1900 og frem til
1970-erne som regel
etableret i
ejendomme, der var
bygget til andre
formål, fx i
lejligheder i
almindelige
beboelsesejendomme
eller i villaer. Det
kunne derfor ske, at
børnehaven blev
indrettet på første
etage eller i
enkelte tilfælde
højere oppe i en
ejendom. Var der
ikke direkte adgang
til legepladsen,
måtte der så laves
aftaler med steder i
lokalmiljøet, hvor
udeaktiviteter kunne
foregå.
Personale
Fra begyndelsen o.
1900 er den
grundlæggende tanke
(3), at der skal
være uddannet
personale i alle
børnehaver.
Pædagogens arbejde
er som nævnt dels at
skabe rammer til
inspiration for
børns fri
udfoldelse, dels at
gennemføre de faste
aktiviteter. Denne
tosidede opgave
udgør pædagogens
særlige
professionsidentitet
og forudsætter
derfor en særlig
uddannelse, som nu
er vokset til at
blive den mest søgte
videregående
uddannelse. Til
forskel herfra
fokuserer en lærer
på sin undervisning,
altså på de
skemalagte
aktiviteter, og
børnenes rolle
afgrænses som
elever.
Med pædagogens
særlige opgave var
det fra begyndelsen
o. 1900 klart for
børnehavens
nybyggere, at der
måtte skabes en ny
uddannelse. De
personer og
organisationer, der
startede
børnehaverne, gik
derfor omgående i
gang med at opbygge
pædagoguddannelsen;
i begyndelsen ofte i
børnehavens egne
lokaler (f.eks.
startede Margrethe
Christiansen i 1933
Jydsk
Børnehave-Seminarium
i Folkebørnehaven
Hjarnøgade, Aarhus,
hvor hun var leder);
der kom altså ikke
først børnehaver og
senere
pædagoguddannelse.
Gennem alle årene
udfoldes både på
seminarierne og i
børnehaverne en
omfattende
pædagogisk debat,
der udgives en
righoldig
faglitteratur og
flere tidsskrifter
ser dagens lys – en
udvikling, som er
fortsat til i dag.
Det er således
civilsamfundet og
ikke staten, der
frem til midten af
1970-erne stod bag
etableringen og
opbygningen af såvel
daginstitutioner som
pædagogseminarier.
Denne udvikling
kendes ikke i andre
lande.
Børnehaven i
1974
I 1974 er kvinderne
godt i gang med at
komme ud på
arbejdsmarkedet og
presset på
oprettelse af
vuggestuer,
børnehaver og
fritidshjem er
stærkt. Børnehaven
er på dette
tidspunkt en
veletableret
institution;
privatpersoner og
selvejende
organisationer har
gennem tre kvart
århundrede udviklet
både børnehaver og
børnehaveseminarier.
Børnehavens idé er
udviklet og modnet
gennem
civilsamfundets
mangeårige praksis,
og da væksten i
børnehaver stiger
fra slutningen af
1960-erne med
kvindernes indtog på
arbejdsmarkedet og
de nye tider med to
indkomster til at
holde en familie,
bliver kommunerne nu
en stadig større
spiller. Børnehaven
er i tidens løb
evalueret flere
gange gennem
betænkninger og
besøg fra
overinspektionen for
Børne- og
Ungdomsforsorgen, og
kommunerne tager
børnehavens idé til
sig som en god
løsning, da de fra
slutningen af
1960-erne opretter
stadig flere nye
børnehaver for at
løfte de opgaver,
der hører til
velfærdssamfundet. I
det hele taget er
det
bemærkelsesværdigt,
at børnehaven nyder
bred opbakning både
hos befolkningen og
hos myndighederne.
Da Folketinget i
1992 vedtager et
formål med
børnehaver
(dagtilbud) benyttes
de værdier, der er
udviklet gennem
hundrede års
engagement fra
civilsamfundet
(1992: børnehaven
skal ”fremme børns
udvikling, trivsel
og selvstændighed”.
Seks år senere, i
1998, kommer læring
med, og børnehaverne
skal ”fremme børns
trivsel, udvikling
og læring”).
Navnet på børnehaven
- Red Barnets
Børnehave Rosenvang
- illustrerer, at
børnehaverne fra
deres start omkring
år 1900 blev skabt
og drevet af
privatpersoner og
private
organisationer. Det
var værdibaserede
organisationer som
Menighedernes
Daginstitutioner,
Sct. Georgs
Gilderne, Røde Kors,
Red Barnet m.fl. I
1974 var hovedparten
af alle børnehaver
private eller
selvejende. Red
Barnet stod til
eksempel for driften
af hele 33
institutioner alene
i Århus og opland.
Børnehaven er tænkt
oprettet i
begyndelsen af
1950’erne og
indrettet af en
lokal snedker.
Velfærdsstaten
Velfærdsstatens
udbygning af
vuggestuer,
børnehaver og
fritidshjem i
1960'erne og
1970'erne var en
væsentlig
forudsætning for den
moderne familie og
for kvindernes
indtog på
arbejdsmarkedet.
I 1974 gik kun ca.
hvert tredje barn i
aldersgruppen 3-6 år
i en daginstitution,
hvor det i dag er
stort set alle. I
løbet af 1970’erne
kom flere børn i
børnehave, men der
kom især flere børn
i dagpleje og i nye
institutionstyper
som
”aldersintegrerede
institutioner”. I
løbet af 1970’erne
begynder staten for
alvor at ville være
med til at styre
oprettelsen af
daginstitutioner og
pædagoguddannelse.
Årene omkring 1974
var således på mange
måder en
brydningstid, også
på
dagtilbudsområdet.
Det private
initiativ betød, at
den pædagogiske
mangfoldighed stadig
var stor –
holdningsmæssigt,
politisk og
religiøst. Der var
pædagogiske kampe,
men også en
fredsommelig
sameksistens.
Lovbestemte
formål
Nogle forhold var
dog lovbestemt og
fælles. Således
skulle alle
institutioner frem
til midten af
1970’erne have fast
lægetilsyn (indført
ved bekendtgørelse
7/7-1950), hvorfor
der altid var enten
et specielt
lægeværelse eller
diverse
måleinstrumenter i
personalerummet.
Indretningen af
børnehaven viser
også, at mange af
daginstitutionerne
fik borde, paneler,
krybber og evt.
legetøj fremstillet
af den lokale
snedker, i stedet
for at bruge
massefremstillede
møbler og legetøj.
Børnehave på
første sal
Børnehaven i
1974-byen er tænkt
etableret i den
ældre etageejendom i
Havnegade tyve år
tidligere, og ligger
altså over et
jazzværtshus. Der
vil således være
inventar og legetøj
fra perioden
1954-74. Som det
fremgår på
opslagstavlen er der
netop i 1974 planer
om, at børnehaven
flytter til nye
bygninger og overgår
til kommunalt regi.
Som parallel kan
nævnes, at
Eliaskirkens
Menighedsbørnehave
frem til o. 1970 lå
på første sal oven
over værtshuset
Postillonen på
hjørnet af
Gasværksvej og
Istedgade og havde
legeplads i Abel
Cathrines Gade.
Børnehaven blev
startet i 1915 i
Absalonsgade af
lægen Richard
Kjer-Petersen, som
gennem mange år var
en drivende kraft i
hele det sociale
arbejde på Vesterbro
i København.
BØRNEHAVENS
RUM
Institutionernes
forskellige
pædagogik blev
afspejlet i
institutionens
indretning. Det
kunne blandt andet
aflæses af, om
legetøjet var gemt
væk i aflåsede skabe
– eller om børnene
havde fri adgang til
materialer. På
forskellige punkter
kan forskelligheden
ses i Børnehaven i
Den Gamle By: konge
og dronning i
garderoben og
marxistisk
litteratur på
kontoret, lukkede
skabe på
Opholdsstuen,hvor
børnene skal spørge
for at få udleveret
tegnepapir og åbne
skabe på Stuen, hvor
børnene har fri
adgang til
tegnepapir, to meget
forskellige
madplaner
(opslagstavlen i
garderoben og på
pladen ved siden
af), forskellig
praksis for
forældremøder (på
opslagstavlen i
garderoben ses en
børnehave, hvor der
afholdes 14
forældremøder om
året; i andre
børnehaver var der
er et eller to eller
måske slet ingen).
Garderobe
Garderoberummene
kommer fra Sct.
Johanes Sogns
Menighedsbørnehave,
som blev oprette i
1954. Mærkerne er de
samme som på
børnerumsskabet i
Opholdstuen.
Det var almindeligt,
at garderoben også
blev benyttet til
legerum (klodser,
skib, m.m.).
Opslagstavlen:
Informationer til
forældre (f.eks.
forældremøde om ”Vor
indstilling som
opdragere til børns
kropslige udvikling
og seksuelle
spørgsmål”, som er
fra Børnehaven
Kløverparken,
Aarhus, som havde 14
forældremøder det
år.
Referatet fra mødet
er også på
opslagstavlen. Det
fremgår her, at
”Psykologen
pointerede, at onani
er naturligt, og at
den kropslige
berøring er meget
vigtig for børnene”.
Endvidere hedder det
i referatet, at
gruppediskussionen
viste, at
”Forældrene var
meget åbenhjertige –
var ivrige efter at
fortælle små træk
fra børns spørgsmål
angående det
seksuelle, og de kom
ofte langt fra
emnet. Der var
enighed om, at
børnene skulle have
oplysning på en
naturlig måde, og at
børnehaven skal
svare, når børnene
spørger”. Der mærkes
en tydelig stemning
af frigørelse, hvor
det i vore dage i
højere grad er
spørgsmål omkring
krænkelse, der
træder frem.
Andre børnehaver
havde kun et eller
to forældremøder på
et år.
- Opfordring til forældrene om at gøre orden i børnenes garderobe.
- Madplan.
- Orientering om legetøjsdag, hvor børnene kan medbringe eget legetøj.
Frugtskabet
er til børnenes
eftermiddagsmad kl.
14. Børnehaven havde
køkkendame, som
lavede morgenmad til
de børn, der mødte
inden kl. 8, og varm
mad til frokost.
Madplanen er hængt
op, og et skilt med
”Vi har mæslinger”.
Dronning Ingrid
var protektrice for
Red Barnet indtil
sin død i 2000:
Billederne af Kong
Frederik og Dronning
Ingrid: De hang i
børnehaven i 1989,
da vi tog
garderoberummene ned
i forbindelse med
renovering.
Arkitekttegningerne
er planen for den
nye børnehave og
fritidshjem. En
børnehave på første
sal var ikke
ualmindeligt, men
det hørte til
børnehavens idé, at
der var direkte
adgang mellem
børnehavens
indre rum og
legeplads, så med
tiden blev alle
børnehaver på første
sal nedlagt.
Skærm: Til
indsamling af
erindringer.
Opholdsstue
Til stille leg,
sysselsætning,
beskæftigelse,
spisning.
Her var
assistentens
(pædagogens) pult:
- Fremmøderegistrering i ”Kassebog” (opslået).
- I skuffen var alt, hvad der skulle bruges af små artikler: clips, tape
osv..
- Dug til fødselsdage.
Opslagstavle:
- Mødeplan (39 timer planlægges, 2 ¾ time til andet arbejde, f.eks.
forældresamarbejde,
i alt 41 ¾ time, som
var ugentlig
arbejdstid i 1974)
- Åbningstid er sat til 17.00 (andre børnehaver havde åbent til 17.30)
- En glemt dukke
- Huskeseddel om at Christoffer skal mindes om at gå på toilettet.
På væggen ved siden
en plade til det
barn, der havde
fødselsdag; til
at stille kop og
tallerken. Der kunne
stilles op til 7
lys, da de ældste i
børnehaven kunne
blive 7 år, inden de
startede i skolen i
første klasse (kun
få skoler havde
børnehaveklasse i
1974).
Børneskabet med
24 rum:
- Hvert barn havde sit eget rum til sine ting (mærkerne er de samme, som i
garderoberummene).
- Trommerne er de typiske pædagogseminarie-trommer.
Fugletræet på
væggen er
udskåret af den
samme pædagog
(Gudrun Johnsen),
som lavede mærkerne
til garderoberum og
børneskab omkring
børnehavens start i
1954).
De to udskårne
børnefigurer
kommer fra DMÅ.
Hyldeskabet
(børnene skal evt.
spørge om lov for at
få ting og
materialer
udleveret).
- Ovenpå:
- Genstande til at lære børnene at binde sløjfer og knappe (rammerne er
Montessori-materialer).
- Inde i skabet er der beskæftigelsesting:
- Modeller, puslespil, tegnerekvisitter, vendespil, domino, m.m.
Guitaren er
en typisk
pædagog-guitar fra
1960’erne –
1970’erne.
Borde og stole
er fra en børnehave
i Odder fra o. 1972.
Dukkehus
med dukker og indbo.
Skærm: film
fra DR.
Stue
Stuen er børnenes
legerum og til
bevægelsesforløb,
hvor gulvet kan
bruges.
Hjørne:
- Kasse med udklædningstøj, spejl på væggen.
- Oven over kassen: Opslagstavle til børnetegninger.
Dukkekrog:
- Dukkeseng, kommode med dukketøj, komfurer, køkkenting, dukkevogn,
køjeseng, lille bord
og to stole.
- På væggen oven over:
- Tallerkenrække
- Opslagstavle til børnetegninger (mangler, på vej).
- Bøger: grammofonplader og grammofon med sange, sanglege, bevægelsesleg
og fortællinger.
Skærm:
serie med billeder
fra middagssøvn,
udklædningsleg, leg
på stuen, krop og
bevægelse,
toiletbesøg og
håndvask, på
legepladsen, jul,
spisetid, sommerlejr
og samling.
Reol (ting
og materialer er
frit tilgængelige):
- klodser (legoklodser på venteliste),
- bordteater
- biler
- hjemmelavet huletæppe til at lægge over et bord
- musikinstrumenter
Tumlestue
Til tumlelege,
værkstedsaktiviteter
og middagshvil (i
nødstilfælde også
til syge børn).
Hylder i hjørnet
ved sengene (dyner,
kurve med materialer
og produkter,
symaskine)
Sengene er
til de børn, der
skulle/ville sove
til middag
Tørrereol
(til lerting,
træting, tegninger,
materialer
(”værdiløst”), osv.
Staffeli
med tavler (der kan
sidde et stort
stykke papir i
clipsene)
Værkstedsbordet
med 2 skruestikker
er dækket med plade
(malerklatter?
Almindelig
ramponering?) og er
til at save, slå søm
i, lime, lerarbejde
osv.
Kassevogn
med træstumper.
Tumlelege:
- Ribbe og madras.
- Madrassen er også til hyggelæsning (der er bøger i tallerkenrækken og et
fortælletæppe på
væggen) og til
middagshvil/-søvn.
Badeværelse
I reolen har hvert
barn sit håndklæde,
tandkrus og
tandbørste (mærkerne
er fra en anden
børnehave end
mærkerne i garderobe
og opholdsstue).
Børnene vasker
hænder ved spisning
og toiletbesøg.
Børster tænder efter
mad. Sovebørn får
evt. ble på.
Stor vask
er også til:
- Vandlege.
- Legetøj vaskes af.
- Sæbemagnet(er) over vasken (på venteliste)
Hylder over
vægskabet og i det
forreste toilet til
termometer, sæbe,
plaster, vaseline,
vatpinde, (tøse)jod,
skumvaskeklude,
blesnipper.
Personaletoilet
Albyler,
Falck-kasse,
toiletpapir,
gazebind
Køkken
Køkkendamen
(25 timer) laver
varm mad til frokost
samt forbereder
eftermiddagsmad
(jordbærgrød, kage,
kærnemælks-koldskål,
franskbrød, boller),
som personalet
retter an.
Personalet
sørger for morgenmad
til børn, der kommer
før kl. 8.
Børnene kan
hjælpe til i
køkkenet og stå på
forhøjningen, hvor
der er en
arbejdsplads.
Hver dag havde fem
børn en opgave, som
fremgår af
opgavetavlen. F.eks.
skal det barn, der
har huset hælde mælk
op, og det barn, der
har sommerfuglen
skal dække bord.
Madkasserne
i køleskabet er til
de børn, der skal på
tur (havnen, skoven,
Naturhistorisk
Museum, osv.), og
børnene har den dag
madpakker med
hjemmefra.
Kontor
Til lederens
kontorarbejde,
personalets pauser,
lægebesøg (ikke alle
er til læge børnene
på en dag, lægen kom
flere gange).
Kontoret er også til
børn, der blev syge.
Evt. fik 2-3 børn
lov til at sidde og
tegne ved sofabordet
eller lege på gulvet
mens lederen
arbejdede ved
skrivebordet.
Opslagstavle:
- Artikler i anledning af arbejdskampen om timer til forældresamarbejde.
- Om personalemøde/-fest.
- Referat fra stuemøde (om lægebesøg, rygning (kun når der er tid, og der
er et askebæger i
nærheden), mere
struktur i det
pædagogiske arbejde,
m.m.)
Knagerække til
overtøj
Lægeundersøgelser:
- Vægt, synstavle (på bagsiden skala for forskellige synshandicaps),
højdemåler
Skriveplads:
Skrivebord med
frøkenstol (regning
på fast lægetilsyn,
mødestatistik og
betalingsregnskab,
kasse- og
driftsregnskab for
1973/1974 samt
indtægtsblok.
Telefon:
- Øverste skuffe: stempel, osv.
- Midterste skuffe: fødselsdagsflag og søde sager
- Nederste skuffe: Papirer til juleaktiviteterne (opslag til forældre,
opgaver for
personale).
Jalousiskab
(mappe, løse
papirer, skuffer med
cirkulærer og
bekendtgørelser).
Reol med
faglitteratur og
kartotekskort.
Fødselsdagsflag.
Strikkekurv
med hækletøj, garn
m.m.
Tallerkenrække
med tidsskrifter.
Briks (også
til børn, der bliver
syge):
- Én skuffe med teater-kostumer (”regnbuebørnene” fra Guldbryllupsasylet,
-
Lucia-optog,
nissetøj).
- Én skuffe med tæpper
TAL OG
STATISTIK
Løn og
betaling 1974:
Faglært arbejder
(m): 33,18 kr. i
timen
Ufaglært arbejder
(m): 28,76 kr. i
timen
Ufaglært arbejder
(k): 25,33 kr. i
timen
Arbejdstiden blev i
1971 sat ned fra 42½
til 41¾ time pr.
uge. I 1976
nedsættes
arbejdstiden til 40
timer.
I børnehaven
disponerede
mødeplanen med 39
timer for en
fuldtidsansat og 2¾
time til øvrigt
arbejde
(forældresamarbejde
var i stærk vækst i
disse år).
I midten af 70’erne
kunne der opnås 1/5
friplads, hvis den
samlede indtægt var
under 60.000 kr., og
var den under 20.000
kr. kunne der opnås
hel (økonomisk)
friplads. Til
sammenligning tjente
en mandlig, faglært
arbejder i provinsen
ca. 70.000 kr. Der
kunne derudover –
som i dag – ydes
friplads, hvis
særlige sociale
eller pædagogiske
forhold talte for
det.
Betalingen for en
fuldtids
børnehaveplads var
her 250 kr. pr.
måned. Den opslåede
protokol på
skrivebordet i
kontoret viser, at
af de 45 børn
betalte 24 fuld
takst, 6 havde 2/5
friplads (150,- pr.
måned), 8 havde 3/5
friplads (100 kr.
pr. måned og 7 havde
fuld friplads). Dvs.
at 21 børn ud af 45
havde friplads.
Antallet af henviste
børn svingede meget,
men var generelt
stort, idet disse
havde fortrinsret
samtidig med, at der
var lange
ventelister til
langt de fleste
institutioner (på
landsplan 12% i
1974).
Undersøgelser fra
1974 (PP
II-udvalget) viser,
at i ca. 1/3 af
landets børnehaver
har mere end 40% af
børnene hel eller
delvis friplads – og
der er en klar
sammenhæng mellem på
den ene side
friplads og på den
anden side ”Børn af
enlige”, ”Forældre
fra de lavere
socialgrupper” og
gruppen ”Ude af
erhverv”.
På landsplan var 17%
af forældrene
”enlige” (iflg. PP
II-undersøgelsen). I
hele befolkningen
udgjorde børn af
enlige forsørgere på
det tidspunkt kun
ca. 8 % af alle
børn.
Børnehavernes
ejerforhold og
dækning:
1967-1968
Civilsamfundets
institutioner – de
lederejede og
selvejende – var
klart dominerende i
det meste af
1900-tallet. F.eks.
viser en oversigt
over børnehaverne i
1967-1968, at tre
fjerdedele af alle
de anerkendte
børnehaver var
private (lederejede
eller selvejende).
De eksakte
ejerforhold for de
dengang 990
anerkendte
børnehaver i hele
landet viser, at 36
var lederejede, 706
selvejende og kun de
248 kommunale
institutioner.
I året 2006 ophørte
25 % af de
selvejende
institutioner med at
eksistere.
Man kan undre sig
over, at det
offentlige har
”solgt ud” på mange
andre områder –
bl.a. gjort sine
uddannelsesinstitutioner
(gymnasier, højere
læreanstalter m.v.)
til selvejende – men
at man lige netop på
daginstitutionsområdet
er gået den modsatte
vej.
I 1974 var gik kun
ca. hvert tredje
barn i aldersgruppen
3-6 år i
daginstitution. I
dag går gælder det
over 90 % af
aldersgruppens børn.
I 1974 var der
indskrevet 91.548
børn i de danske
børnehaver.
Ved årtiets udløb
var dette tal kun
steget til 97.595,
men det svarede nu
til, at knap
halvdelen af børnene
i denne aldersgruppe
gik i børnehave.
Antallet af
børnehavepladser var
steget stærkt i
årene lige op til
1974, dvs. i årene
efter
kommunalreformen i
1970 – fra ca.
55.000 i 1970 til
ca. 90.000 i 1973.
Institutionstyper
Institutionstyperne/pasningsformerne
ændrede sig voldsomt
i 1970’erne.
Når det samlede
antal pladser steg
så voldsomt i
1970’erne, skyldes
det især, at
antallet af
indskrevne børn i
dagplejen blev
tidoblet (fra ca.
6.000 i 1970 til ca.
60.000 i 1980), og
at antallet af børn
i vuggestuer og i
fritidshjem blev
mere end fordoblet
(fra ca. 9.000 til
ca. 20.000
vuggestuebørn og fra
ca. 15.000 til ca.
38.000
fritidshjemsbørn
incl.de nye
skolefritidsordninger).
Den nye
institutionstype
kaldet
”aldersintegreret
institution” (som
var for børn i
alderen 0-14 eller
3-14) var stort set
ikke eksisterende
ved årtiets start,
men havde i 1980 ca.
23.000 børn
indskrevet.
Børn på
daginstitution:
Antallet af børn og
unge, der var
indskrevet på en
daginstitution i en
mere bred forstand,
steg voldsomt i
løbet af 1970’erne:
fra ca. 85.000 i
1970 til ca. 240.00
i 1980.
I 1974 var der
indskrevet 158.278
børn i
daginstitutioner for
børn og unge.
Begrebet
daginstitution
dækker her over
kategorierne
vuggestue, privat
dagpleje,
børnehaver,
fritidshjem incl.
SFO samt
aldersintegrerede
institutioner
(Statistisk
tiårsoversigt 1981,
side 88).
I 2000 er 119.687
børn i en såkaldt
integreret
institution (0-9 år,
heraf 68.614 3-5
årige) og 126. 862 i
en traditionel
børnehave (heraf
110.846 3-5 årige)
Samtidig er 141.321
børn i en SFO og
32.375 på
fritidshjem (Børn og
daginstitutioner i
180 år, side 83 og
87).
I 2010 er der 1750
børnehaver med
82.094 pladser –
altså færre
børnehaver og
pladser end i 1980
(hvor der var 2.296
børnehaver med
97.595 pladser), men
dette skal ses i
lyset af, at der i
2010 var 2.460
aldersintegrerede
institutioner (0-6
år) med 170.157
pladser, hvor der i
1980 kun var 373
aldersintegrerede
institutioner (0-1
(0-14 eller 3-14 år)
med 22.663 pladser.
(Børn og
daginstitutioner i
180 år, side 107)
Desuden spiller
størrelsen på
institutionerne ind
– der bliver flere
børn på den enkelte
institution.
Børn i børnehaver og
antallet af
børnehaver (udvalgte
år):
1905: 108
1924: 136
Antallet af
børnehaver og
vuggestuer (udvalgte
år)
1939: 388
1942: 459
1950: 509
Disse børnehaver
havde tilsammen
24.525 pladser. Ca.
13.000 børn er på
venteliste. I
København er
ventelisteprocenten
63, på Frederiksberg
75.
1952: 558
1956: 767
Antallet af
børnehaver (udvalgte
år)
1960: 575
Disse børnehaver
havde tilsammen
27.653 pladser, og
da antallet af børn
i alderen 3-6 år var
294.821, var
dækningsprocenten =
9,4 %.
I 1964 var der 653
børnehaver med i alt
30.455 børn
1967/68 var der 990
børnehaver med i alt
43.483 pladser
1975: 2.123
børnehaver med i alt
91.847 børn
1980: 2.296
børnehaver med
97.595 børn. Hertil
kommer 373
aldersintegrerede
institutioner med
22.663 børn.
2000: 110.846 børn
3-5 år går
børnehave. Hertil
kommer 68.614 børn i
samme aldersgruppe,
der går i
aldersintegrerede
institutioner, samt
10.331 børn i
dagpleje, således at
dækningsprocenten
for pasning i denne
aldersgruppe er oppe
på 92 %.
Børnehaver
og vuggestuer i
Aarhus:
I 1974 var der
indskrevet 5.971
børn i de
århusianske hel- og
halvdagsbørnehaver.
Disse børn gik i 92
private (lederejede
eller selvejende)
børnehave og 30
kommunale. Der var
således i Århus i
1974 tre private
børnehaver for hver
kommunal. Langt de
fleste af de private
institutioner var
etableret og drevet
af humanitære
og/eller kirkelige
organisationer som
Red Barnet, Frie
Børnehaver,
Menighedernes
Daginstitutioner,
Røde Kors m. fl.
I Århus var det ikke
mindst Red Barnets
institutioner, der
var mange af (fx
børnehaverne
Bakkehuset, Baunehøj,
Borreparken,
Digterparken,
Hasselgården,
Højvang,
Rosengården, Ryhaven,
Solnæs, Spiren,
Sønderbo, Vesterbo,
Vidtskue og Østerbo):
”I Århus
startede RED BARNETs
Lokalkomité
etablering og drift
af
børneinstitutioner
med åbningen af RED
BARNETs Børnegård ”Vesterbo”
i 1954, og da den
sidste
børneinstitution
åbnede i 1975,
forestod RED BARNETs
Lokalkomité driften
af 33 institutioner
i Århus og opland.
Da det nogle år
senere blev en
kommunal opgave at
etablere og drive
børneinstitutioner,
overtog Århus
Kommune efter
forhandling med RED
BARNET i årene
1977-79 29 af de i
alt 30 institutioner
inden for Århus
Kommune. ”
(Red Barnet – Århus
Lokalkomité.
Jubilæumsskrift
1945-1995 ved Finn
Rasmussen, 1995,
side 14)
1964:
Børnehaver i Aarhus:
30 selvejende, 4
kommunale
1981:
Vuggestuer i Aarhus:
11 selvejende, 55
kommunale
Børnehaver i Aarhus:
Heldags: 44
selvejende, 71
kommunale
Halvdags: 11
selvejende, 7
kommunale
Lovgivning:
Lov om børne- og
ungdomsforsorg: § 2.
Det påhviler børne-
og ungdomsværnet i
samarbejde med andre
myndigheder og med
institutioner og
foreninger at (…)
sikre
tilstedeværelsen af
fornødne
daginstitutioner og
social-pædagogiske
fritidsforanstaltninger”.
I 1975 udsendes i
forbindelse med
Bistandsloven et
cirkulære
(Daginstitutionscirkulæret),
hvor staten
formuleres
pædagogiske
retningslinjer for
daginstitutioner. I
1992 vedtager
Folketinget en
lovparagraf, der
indsættes i
Bistandsloven, og
som siger, at
daginstitutionerne
skal ”fremme børns
og unges udvikling,
trivsel og
selvstændighed”.
Denne
formålsbestemmelse
er i fuld
overensstemmelse med
det, der gennem 100
år er udviklet af de
selvejende
institutioner.
Oprettelse
af børnehaver:
I 1974, dvs. i
perioden under Lov
om børne- og
ungdomsforsorg,
kunne en
daginstitution
oprettes af en
bestyrelse, af en
forening eller af en
kommune. Da en
selvejende forening
skal ledes af en
bestyrelse, var det
første skridt til en
oprettelse af en
børnehave en
dannelse af en
bestyrelse. Det var
”kendt stof” for de
etablerede,
landsdækkende
organisationer som
Røde Kors, Red
Barnet m.fl.
Bestyrelsen skulle
hos kommunen
undersøge, om der
”var trang til” den
institution, man
ønskede at oprette.
Derefter skulle der
findes lokaler,
enten i noget
allerede opført
boligbyggeri – en
underetage i en
villa eller lokaler
i lejlighedsbyggeri
– eller i en
selvstændig bygning
opført til formålet.
Og sikre sig, at
huslejeudgifterne
holdt sig inden for
de af direktoratet
anerkendte grænser,
således at der blev
mulighed for at få
fuld dækning af
disse.
Den fulde refusion
af udgiften til
husleje eller
forrentning og
afdrag på lån i fast
ejendom fremgik af
lovens § 71. I den
efterfølgende
paragraf angives
mulighederne for at
få dækket de øvrige
driftsudgifter, dvs.
primært lønudgifter.
Inden for bestemte
grænser blev der
ydet et tilskud på
40 % fra staten og
30 % fra kommunen.
De resterende 30 %
skulle udredes af
forsørgerne gennem
ugentlige eller
månedlige ydelser.
Med hensyn til
ledelse og
personale: Det
almindelige mønster
er en leder, der
også har timer på en
af stuerne, en
fuldtids assistent
på hver stue, en
halvtidsansat (evt.
en pædagoguddannet),
en forpraktikant og
ofte også en
militærnægter.
På flere
institutioner
gjordes forsøg med
kollektiv ledelse:
det kunne være
lederrollen, der gik
på skift, eller det
kunne være
ledelsesfunktionerne,
der blev fordelt på
de ansatte pædagoger
(f.eks. FADL’s
børnehave i Aarhus).
|